Tørre læber

Tørre og sprængte læber er et almindeligt problem om vinteren, når det er blæsende, og luften er tør og kold. Nogle gange bliver huden på vores læber også beskadiget af solens UV-stråler om sommeren. Årsagen til, at vores læber ofte bliver tørre og sprængte, er dels, at de er mere udsatte for vejret end andre kropsdele, og dels at huden på vores læber er særlig tynd og sensitiv. Det betyder, at dine læber har brug for lidt ekstra hjælp til at forblive bløde og smidig, især i den kolde sæson. Det vigtigste er, at de ofte skal fugtes, helst med en fed creme eller læbebalsam.

I modsætning til huden andre steder er der ingen talgkirtler i vores læber, der naturligt kan producere fugtgivende og beskyttende lipider – og at slikke dine læber hjælper ikke mod dehydrering – snarere tværtimod. Selvom det godt kan virke som om at læberne fugtes med det samme når man slikker dem, fordamper spyttet og trækker derefter fugt ud af huden på læberne, hvilket efterlader dem endnu mere tørre end før.

Når dine læber bliver tørre, har de en tendens til at revne, især på underlæben. Hvis du derefter piller i den revnede hud, er der større risiko for, at problemerne forværres, og det vil tage længere tid, før læberne heles igen. Derudover kan det medføre at læberne begynder at bløde, og at revnerne kan blive inficeret.

Den bedste måde at beskytte læberne på er at fugte dem med en god læbebalsam eller creme – men vær forsigtig med hvilket produkt du bruger, da nogle læbebalsamer indeholder ingredienser og parfumer, der faktisk udtørrer huden.

Sådan holder du dine læber bløde og smidige

At have tørre læber kan både være irriterende og smertefuldt, men det er muligt at løse problemet:

  • Drik rigeligt med vand for at undgå dehydrering.
  • Undgå at slikke, bide og pille i dine læber.
  • Træk vejret gennem næsen så ofte som muligt.
  • Dæk dine læber til med et sjal eller tørklæde, når du går ud i kulden.
  • Fugt dine læber med en fedtet og reparerende creme som Locobase® Repair flere gange dagligt.
  • Brug en læbebalsam med SPF 15 eller højere om sommeren.
  • Undgå læbebalsamer med dehydrerende ingredienser.

Video

Se filmen for flere gode tips til, hvordan du plejer dine læber.

Hud!

Din hud er god til at multitaske

Du finder Locobase på dit nærmeste apotek eller online