Sådan fungerer huden

Vidste du, at din hud næsten vejer fire kilo og har et overfladeareal, der måler omkring to kvadratmeter? Det gør huden til vores største organ – og det er vigtigt på mange måder. Huden danner en barriere, der beskytter det indre af vores krop mod bakterier, kemikalier, snavs, solens UV-stråler og andre skadelige elementer i vores miljø. Sammen med solen skaber huden essentielle D-vitaminer, som blandt andet er nødvendige for en normal tand- og knogleudvikling.

Desuden er huden med til at regulere vores kropstemperatur og fugtighedsniveau gennem fordampning og sved. Uden huden ville vi bogstavelig talt fordampe. 

Huden er også et vigtigt sanseorgan, der giver os mulighed for at opleve både glæde og ubehag. Det skyldes et stort antal nerveender i hudens ydre lag, der sender signaler til hjernen om vores omgivelser, når vi rører ved ting eller bliver rørt af andre.

Det, vi normalt kalder hud, består faktisk af tre separate lag, som alle har forskellige funktioner:

Epidermis (det yderste lag)

Epidermis er det yderste hudlag, som består af mere end 90% keratin – den samme type proteinrige celler, der findes i vores hår og negle. Disse tætpakkede celler bevæger sig konstant op mod det yderste lag i overhuden, der kaldes Stratum Corneum, hvor de dør og skaller af. Fra det tidspunkt, hvor cellerne dannes, tager det ca. fem uger, før de når overfladen. Den tyndeste del af det yderste hudlag findes på øjenlågene (ca. 0,05 mm), og den tykkeste del findes på håndfladerne og på fodsålerne (1 mm eller mere).

Epidermis beskytter din krop mod infektioner takket være specielle celler, der advarer immunforsvaret mod virusser og andre skadelige organismer. De hærdede celler i det yderste lag, corneocytterne, beskytter også mod påvirkning og nedslidning, og jo mere huden er flosset, jo tykkere bliver den. Det er grunden til, at du med tiden får hård hud, når du arbejder meget med dine hænder. Det yderste lag er næsten fuldstændigt vandtæt og selvfugtende takket være corneocytterne, der holder på vandet og sammen med de naturlige fedtstoffer (lipider) holder din hud blød og elastisk. Medmindre fugtighedsniveauet i det yderste lag er mindst 10%, vil huden blive svag, tør og skrøbelig. Når din hud ikke er i stand til at fugte sig selv, skal du fugte den regelmæssigt med en fed hudpleje for at holde den elastisk. Længere nede i overhuden findes pigmenterne, der bestemmer vores hudfarve og beskytter mod solens ultraviolette stråler. Disse pigmenter hjælper os med at blive solbrune, når vi er ude i solen, men når deres beskyttelse er utilstrækkelig, bliver vi forbrændt. Mennesker med en mørkere hud har flere pigmentceller end mennesker med en lysere hud.

Dermis (det midterste lag)

Det midterste hudlag kaldes dermis og består af stærkt, elastisk bindevæv. Dermis er det tykkeste hudlag og kan være op til 3mm tykt på ryggen. Dette lag indeholder lymfekar, sensoriske celler, nerveender, hårsække, talgkirtler og svedkirtler, men også et antal blodkar, der giver epidermis ilt og næringsstoffer samt affaldsstoffer. Dermis er det, der får os til at blive blege af kulden om vinteren og røde, når vi anstregner os eller bliver generte. Dette skyldes det faktum, at blodkarrene regulerer kropstemperaturen ved at trække sig sammen, når det er koldt og ekspandere, når vi bliver varme.

De elastiske celler i dermis bliver mindre smidige med alderen, hvilket får os til at udvikle rynker. Dermis er også der, hvor ardannelse sker, da dybere sår heles i bindevævet.

Subcutis (det inderste lag)

Det inderste lag af huden indeholder porøst bindevæv og fedtceller, der isolerer mod kolde temperaturer, beskytter mod påvirkning og opbevarer næringsstoffer og væske i tilfælde af sult. Tykkelsen på subcutis kan variere fra to millimeter til ti centimeter afhængigt af din bygning. Underhuden indeholder også blodkar, der giver huden ilt og næringsstoffer.

Du finder Locobase på dit nærmeste apotek eller online